Sådan sagde Martin Breum efter mine 3 minutters formidling i Ph.d. Cup om min forskning om lærerens relationskompetence. Ja, mødet mellem lærer og elever er krumtappen i folkeskolen, og om det møde lykkes godt eller ej er altafgørende for så betydningsfulde ting som:

  • Elevers læreprocesser og faglige resultater
  • Sociale relationer i klassen
  • Hvor velfungerende udsatte børn er
  • Elevers trivsel, herunder selvværd, stressniveau, selvkontrol og selvregulering
  • Elevers fremtid, blandt andet uddannelsesvalg, familieforhold og lønindkomst

Alligevel har det indtil nu været overladt det til tilfældigheder, om en lærer agerer relationskompetent – og dermed fremmer alle disse punkter – eller ej. Det er en central grund til nogle af skolens store problemer:

  • Mere end hver sjette ung har ikke fuldført en ungdomsuddannelse 10 efter deres folkeskoletid. 13.000 unge under 25 år med mindst ni fulde år i folkeskolen tog i 2014 fag på niveau med folkeskolen på voksenuddannelser for at opnå basale færdigheder i blandt andet dansk og matematik.
  • i 2015 oplever langt over hver tiende af eleverne på mellemtrinnet ikke at have en voksen på skolen at tale med, hvis de er kede af det, og i 7.-10. klasse er det næsten hver femte.
  • I indskolingen tror 17,3 procent af eleverne, at kun nogle få lærere kan lide dem, og 4,4 procent tror, at ingen lærere kan lide dem. På mellemtrinnet tror mere end hver tiende, at kun nogle enkelte, én eller ingen lærere kan lide dem, og i udskolingen gælder det for mere end hver femte.

Derfor er mit store håb, at vi højner kravene til optagelsen på læreruddannelsen, at der kommer systematisk træning af lærerens relationskompetence på læreruddannelsen og i efteruddannelse, at vi højner kravene til, hvem vi ansætter som lærere – og at vi skaber langt bedre rammer for mødet mellem lærer og elever.

Læs meget mere om lærerens relationskompetence – om kompetencens betydning, kendetegn og betingelser – i min nye bog, der udkommer på onsdag. Man kan bladre i nogle af siderne her.