Lærerens relationskompetence

Hvad?

Lærerens relationskompetence er kompetencen til at indgå i positive relationer til hver elev og klassen som helhed, der fremmer elevernes trivsel og alsidige udvikling – dvs. både deres faglige, sociale og personlige udvikling. Samtidig er lærerens relationskompetence med til at muliggøre, at klassen kan etableres som et læringsfællesskab.

Jeg har i min forskning kortlagt præcise kendetegn ved lærerens relationskompetence, så det er muligt at tale professionelt om den. Det drejer sig om 1) afstemmere, 2) omsorgsetiske handlinger og 3) understøttelse af elevernes behov for at opleve selvbestemmelse, kompetence og samhørighed. Er de verbale og non-verbale handlinger kendetegnet ved de 3 elementer, agerer læreren relationskompetent, hvilket er altafgørende for børn og unges trivsel og læring.

Hvorfor?

Lærerens relationskompetence er den primære faktor, der afgør om børn og unges tid i skolen enten er spild af tid eller er fundamentet for, at de efter endt skolegang vil og kan bidrage til omverden med deres unikke styrker.

Lærerens relationskompetence påvirker nemlig både børn og unges trivsel, deres faglige præstationer, evne til selvregulering, hvor godt udfordrede børn klarer sig, deres fremtid og ikke mindst relationerne i klassen.

Folkeskolen står og falder med den enkelte lærer. Derfor handler alt hvad jeg laver om at bidrage til, at alle lærere kan agere relationskompetent. Lærerens betydning er uvurderlig, og alle børn har behov for, at betydningen er positiv.

Hvordan?

I min forskning har jeg været lige optaget af, hvad der kendetegner lærerens relationskompetence, som hvordan læreren bliver i stand til at agere relationskompetent. Dvs. at jeg har undersøgt, hvilke ydre og indre betingelser, der skal være opfyldt, for at læreren kan indgå i de samspil med børn og unge, der fremmer deres trivsel og alsidige udvikling og klassens læringsfællesskab.

Det handler om, at lærere 1) skal opleve selvbestemmelse, kompetence og samhørighed, 2) have en generel og specifik viden om børn, unge og deres læreprocesser, og 3) forholde sig receptivt rettet – dvs. modtagende fokuseret – på både indhold, elever og sig selv for at kunne samstemme de tre faktorer Dette er meget krævende, og jeg har kortlagt yderligere 4 betingelser for at det lykkes.

Du kan fordybe dig meget mere i, hvad der skal, for at lærere kan agere relationskompetent i min nye bog Lærerens Relationskompetence, eller jeg kan hjælpe med til det på jeres skole.